Go to Top

Han hun og haven i Århus

Haven i Århus var der allerede påbegyndt et større anlægsprojekt i, i forbindelse med en stor tilbygning til huset. Så jeg valgte at koncentrere mig om et område ,nemlig legeplads til mænd, i form af putting-green og petanquebane.

Terrænet er meget skrånende, så vi udlagde 40 tons genbrugs beton for at rette op til vandret, herpå 5 cm granitstenmel som blev afrettet meget fint uden at være helt vandret. Lidt terræn skal der være på en green ellers er det for nemt.
Til sidst udlagde vi en kvalitets kunstgræs, som ikke skal opfyldes med granulat.
Opbygningen til greenen er den samme som til petanque baner, så jeg valgte at den ene side blev en petanquebane afgrænset af en liggende træstolpe.
Højbedet blev lavet af palisede pæle foret med fibertex og opfyldt med vækstmuld, herefter tilplantet som kan ses i plantelisten.
Herudover lagde vi  25 m2 Holmegårdssten som sti til huset.
Det var lidt af en udfordring at nå det til tiden, men vi gjorde det ´igen´ med 8 mand inkl. Helen og mig.